Salgs- og leveringsbetingelser

  1. Boregruppen A/S tager ikke ansvar for ledninger og installationer i jorden, med mindre de er tydeligt markeret over terræn. Boregruppen A/S kan dog tage ledningsansvar, hvilket faktureres med kr. 3000 + moms.
  2. Opboret jord efterlades på grunden, med mindre anden aftale, er indeholdt i tilbuddet.
  3. En borerig vejer fra 2-10 tons, derfor må man påregne, at der kommer spor i terræn. Hvis der ønskes særlig beskyttelse af arealer, kan der udlægges pvc-plader, for at undgå de værste skader. Dette skal bestilles senest dagen før og faktureres med kr. 1.000 + moms.
  4. Leveres køreplader af bygherre eller anden entreprenør, er håndtering af disse ikke indeholdt i prisen, og faktureres med en timepris på kr. 1050 + moms.
  5. Der skal være fri adgang for et boreværk til grunden og byggefeltet, og terrænet skal i øvrigt være farbart og ublokeret. Såfremt borebilen/borerig skal trækkes fri via assistance, vil dette blive faktureret med kr.         3.500. + moms.
  6. Ved udførsel af borede fundamenter skal byggeriet være afsat med galger eller lignende, og der skal være etableret passende adgangsforhold for borebil og betonbil, således at de kan arbejde samtidigt. Derudover, skal nabobygninger, ledninger i arbejdsområder, og andre relevante forhold undersøges og oplyses på pladsen, såfremt der er risiko for skader i forbindelse med borearbejdet.
  7. Ved sten el. lign uforudsete hindringer i jorden, vil ekstra tidsforbrug og materiel blive betragtet som ekstraarbejder, og faktureres herefter.
  8. I få tilfælde giver jord- og grundvandsforholdene anledning til særlige problemer, hvor boringen ikke kan føres til fast bund på traditionel vis, derfor skal der anvendes en speciel boreteknik med fortrængningsbor. Dette medfører et tillægsgebyr på 12.500 + moms., som dækker udgifter til merforbrug beton, afhentning af bor, rengøring og afretning.
  9. Evt. ændringer i arbejdet udføres som regningsarbejde, og faktureres med 1050 kr./time, med mindre andet er aftalt. Ved igangværende arbejder, skal det fulde omfang af evt. ændringer præciseres overfor de udførende. Ligeledes skal administrationen adviseres.
  10. Der skal altid oplyses faktureringsoplysninger ved bestilling af arbejde. Såfremt arbejdet skal faktureres ved 3. part, skal dette ligeledes oplyses ved bestilling, og rekvirenten vil altid have det endelige ansvar for at fakturaer betales. Når der faktureres til 3. part, tillægges fakturaen desuden 10 %.
  11. Som udgangspunkt er 14 dages betalingsfrist gældende, ved bestilling af arbejde. Ved for sen betaling af faktura beregnes 2 % rente pr. måned, samt rykkergebyr efter gældende regler. Hvis der skal udstedes ny faktura, kreditnota el. lign., faktureres et administrationsgebyr på kr. 250 + moms, såfremt omfakturering sker på baggrund af, at de korrekte faktureringsoplysninger ikke er blevet oplyst ved bestilling, eller Boregruppen skal udføre opsøgende arbejde for at fremskaffe korrekte faktureringsoplysninger.
  12. Ved mistanke om uregelmæssigheder, eller uoverensstemmelser i af Boregruppen afleveret arbejde/materiale, skal Boregruppen kontaktes, hurtigst muligt. Boregruppen forbeholder sig ret til selv at udbedre evt. mangler. Find kontaktoplysninger her.
  13. Entreprenørarbejde udføres i øvrigt i henhold til AB92 afsnit E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse og afsnit G. mangler ved arbejdet. Læs mere her.
  14. Boregruppen stiller gerne garanti jf. AB92 §6, men med mindre det er angivet specifikt i tilbuddet, bliver det betragtet som ekstra, og viderefaktureres til kunden. Hvis udgifter til sikkerhedsstillelse ønskes medtaget i tilbudsprisen, skal det ubetinget specificeres i udbudsmaterielet.
  15. Boregruppen arbejder efter Generelle forbehold for brøndborearbejde i Danmark. Læs mere her.
  16. Boregruppens salgs- og leveringsbetingelser, er gældende ved ethvert tilbud, men mindre evt. undtagelser er specifikt præciseret i tilbudsmaterialet.
  17. Skulle der opstå tvister i forbindelse med Boregruppens arbejde, skal disse behandles ved retten i Glostrup.